Urokse

Uroksen havde længere ben, end det tamkvæg vi kender i dag og størrelsen var imponerende. Oksen var et vigtigt, men også farligt jagtbytte for menneskene i jægerstenalderen. Tyrenes lange og fremadsvungne horn og dens kropsstørrelse gjorde den til en farlig modstander.

I Danmark er der adskillige fund af urokser især fra jægerstenalderens bopladser. Særlig kendt er to mosefund – uroksen fra Vig og uroksen fra Prejlerup – der begge er fundet med pilespidser i sig.

Fakta

Latinsk navn: Bos primigenius.

Længde: Han ca. 2,4 m. Hun mindre.

Højde: Han ca. 1,8 m (Skulderhøjde). Hun ca. 1,5 m (Skulderhøjde).

Vægt: Ca. 800 kg for hanner.

Føde: Planter i form af græs og urter, men også lave buske.

Udbredelse: Fundet i Europa, Nordafrika og Asien.

Status: Uddød, men uroksen er stamform for vores tamkvæg. Uroksen levede i Danmark fra afslutningen af sidste istid. Den forsvandt fra Sjælland og Fyn for 7.500-7.000 år siden og nogle tusinde år senere også fra Jylland. Uroksens udbredelse svandt kraftigt ind med menneskets aktivitet og rydning af den halvåbne skov. Uroksen overlevede i de centraleuropæiske skove til begyndelsen af 1600-tallet, hvor sidste eksemplar døde i Polen.