Uldhåret næsehorn

Det uldhårede næsehorn var, med sine to typer af pels, godt tilpasset kulde. Det yderste lag pels var lange, stride og beskyttende dækhår og under yderpelsen var den lette og varme uldpels. Det forreste horn målte op til 1 m og var ”fladt” på begge sider. Hornet blev brugt til at skrabe isen og sneen væk, som dækkede planterne om vinteren.

I Ukraine er der, som det eneste sted i verden, fundet et uldhåret næsehorn med kød på – en hun begravet i mudder. Ellers finder man som regel kun knogler og kranier. I Frankrig er der fundet ca. 30.000 år gamle hulemalerier af uldhårede næsehorn.

Det uldhårede næsehorn kan formodentlig spores tilbage til den kolde tibetanske højslette. DNA-analyser og fossile fund peger på, at den kolde Tibetanske Højslette har fungeret som ”vugge” for udviklingen af det uldhårede næsehorn og muligvis flere andre af istidens dyr. Det ældste fossile fund er 3,7 millioner år gammelt, og det nyeste er kun 10.000 år gammelt. Den tætte kompakte uldne krop med korte ben, små ører og lang pels har klaret sig godt i kulden, og det lange forreste horn har været perfekt i jagten på føde som redskab til at skrabe sneen væk fra planterne.

Slægtsskab

Sumatra-næsehornet er den nærmeste slægtning til det uldhårede næsehorn.

Fakta

Latinsk navn: Coelodonta antiquitatis.

Længde: 3,0-3,8 m.

Højde: Skulderhøjde ca. 2 m.

Vægt: 2-3 tons.

Føde: Planter i form af græsser, lave buske og urter.

Udbredelse: Fundet i Europa og Asien.

Status: Uddød. Det ældste fossil af det uldhårede næsehorn er fundet på Den Tibetanske Højslette, og det er 3,7 mio. år gammelt. Uddøde for ca. 10.000 år siden. Der er gjort 5 fund af uldhåret næsehorn i Danmark.