Sneugle

Sneuglen er tilpasset kulde og sne. Den er dagaktiv og godt isoleret med fjerdækkede fødder. Uglen kan sagtens klare minus 40 grader. Derudover flyver sneuglen godt. En satellitsporing afslørede en ugle, som fløj fra Sibirien til Canada. Det var en tur på 3000 km på 48 dage. En anden fløj 1300 km over åbent hav på blot 11 dage. Hannen er næsten helt hvid, og hunnen og ungfugle har mørke tværstriber eller pletter.

Sneuglen bliver kønsmoden efter 2 år, og når de danner par, så er det for livet. Deres rede er placeret direkte på jorden, og hunnen lægger normalt 4-8 æg, men i gode lemmingår kan hunnen lægge op til 14 æg. Derimod yngler sneuglerne ikke, hvis bestanden af lemminger er meget lille.

På grønlandsk hedder sneuglen Uppik, som kan oversættes til ”skvat om fuglen”, formodentlig med reference til ungfuglenes forsvarsmekanisme. Hvis ungen angribes, før den kan forsvare sig, falder den omkuld, stritter med fødderne og bliver stiv, som om den er død. Måske en måde at narre fjeldræve, som foretrækker levende bytte?

Fakta

Latinsk navn: Nyctea / Bubo scandiacus

Højde: Han 55-64 cm. Hun 60-70 cm.

Vægt: Han 1,5-2 kg. Hun 1,9-2,4 kg.

Vingefang: Han 125-150 cm. Hun 142-166 cm.

Føde: Lemminger og mus, men kan også tage harer, hermeliner, ræveunger, fugle og fisk. Sneuglen æder ca. 10 lemminger om dagen.

Levealder: I naturen synes 10 år at være let opnåeligt. I fangenskab har man eksempler på ugler, der er blevet 35 år.

Udbredelse: Tundra og fjeldheder på den nordlige halvkugle.

Status: Sneuglen er sjælden, men har en stor udbredelse, og den er ikke truet. Udbredt over hele Arktis, blot der er lemminger. Den er set ved Skagen sjældne gange som regel i forbindelse med fødeknaphed i de arktiske egne.