Rute på Molslaboratoriet

Istidsruten på Molslaboratoriet viser de klassiske spor efter istiden, som stadig kan ses i det danske landskab. Turen byder blandt andet på dødishul, smeltevandstunnel og tidligere havbund. Husk gummistøvlerne på regnvejrsdage. Brug breddegrad (B) og længdegrad (L) til at finde hen til stederne de kan sættes ind i eksempelvis Google Maps.

Littorinaskrænten (Punkt A)

Du befinder dig nu på bunden af havet – eller det ville du have gjort for ca. 9000 år siden. Da isen efter den seneste istid, Weichsel, trak sig tilbage, medførte det store havstigninger. Havstigningerne var så store, at de to tydelige skrænter på venstre og (måske mest tydeligt) til højre for Strandkærvej udgjorde den tidligere strandbred. Efter isen forsvandt for 9000 år siden, begyndte landjorden langsomt at hæve sig, fordi isen ikke længere presser ned på undergrunden. I løbet af de 9000 år er landjorden hævet så meget, at kystlinjen i dag ligger længere ude end istidshavet.

Man kalder havet efter istiden for stenalderhavet eller Littorinahavet, fordi man har fundet strandsnegle af familien Littorina. Deres slægtninge findes også i dag. Det er den snegl, som man ofte kan finde ved de danske kyster – Stor strandsnegl (Littorina littorea).

B: 56.22281° L: 10.58464°

Smeltevandsslugt (Punkt B)

Forestil dig, at der længere oppe af vejen befinder sig en isfront – ikke bare en isblok, men en hel front, som fylder hele horisonten. En isfront, som er flere hundrede meter høj, og som har stået der i flere tusind år. Når det begynder at blive varmere om sommeren, smelter isen. Når meget is smelter, bliver det til meget vand – rigtigt meget vand.

Al den vand skal ud til havet, og da undergrunden i Mols stort set kun består af sand, bliver der skåret dybe slugte ud i landskabet. Det er der, du befinder dig lige nu – på bunden af en smeltevandslugt. Læg mærke til de høje bakker på begge sider af vejen – helt derud nåede vandet.

Efterfølgende har menneskene lagt en vej i bunden af smeltevandsslugten. Her var bunden allerede jævnet ud, og det var helt naturligt at lægge vejen her.

B: 56.22449° L: 10.58006°

Branddammen (Punkt C)

Der er ikke meget vand i Mols Bjerge. Det skyldes, at undergrunden næsten kun består af sand, og sand kan ikke holde på vand. MEN lige her er der lidt ler i jorden, og derfor kan der ligge en lille sø imellem de to gårde. Leret er i øvrigt også grunden til, at de to gamle gårde, Øvre- og Nedre Strandkær, stadig står mange hundrede år, efter de er blevet bygget. Hvis de var bygget på sandbund, ville de, som de fleste andre gamle bygninger i Mols Bjerge, nu være væk, fordi sand er for ustabilt at bygge større bygninger på.

B: 56.227033° L: 10.573829°

Dødishul (Punkt D)

Her ved Salissig har vi et såkaldt ”Dødishul”.
Dødis er en isklump, som er faldet af den store isbræ, og så ligger isklumpen ligesom bare der og smelter. Da isklumperne kunne være meget store – flere hundrede meter på alle leder (nogle naturligvis også mindre), kunne det tage meget lang tid, inden de smeltede helt væk. Det gik ekstra langsomt her på Mols, fordi der var så meget sand og grus, der lagde sig over isklumpen som en isolerende dyne. Nogle isklumper var mange år om at smelte – endda flere tusinde! Mens de smeltede, sank gruset ovenpå sammen og dannede til sidst et hul i landskabet. Ofte var der stadig lidt ferskvand tilbage fra isen, fra grundvandet og fra regnvand.

Dødishuller har ofte vand i bunden i form af en mose eller sø. Disse søer adskiller sig fra typiske søer ved, at der ikke er nogen tilførsel af vand fra åer, bække eller kilder. Af samme grund er vandet surt, det har en høj pH værdi, der igen betyder, at de planter og dyr, som bebor dødishullet, er højt specialiserede til netop dette specielle miljø. Hvis vi dræner dødishullerne og laver dem til agerjord, mister vi de arter, som er knyttet til dette levested.

B: 56.23181° L: 10.57573° (Set oppefra)

B: 56.231° L: 10.57667° (Udfor dødishullet)

Sandvejen (Punkt E)

Her kan man tydeligt se hvad Mols er lavet af – sand. Sand alle vegne. Sandet er afleveret af gletsjerne – ikke bare i den seneste istid, men også af de tidligere 6. Den sidste istid er den vi kalder Weichsel-istiden. Den startede for ca. 100.000 år siden, og varede til for ca. 10.000 år siden. De store gletsjere flyttede rundt på sandet og dannede de bakker, vi ser i landskabet i dag.

Sandet har stor betydning for det plante- og dyreliv, som findes i Mols Bjerge. Sandet kan ikke holde på vand og næring – det suser lige igennem. Og derfor findes der her en overvægt af liv, som er tilpasset en nøjsom tilværelse uden ret meget næring. Samtidig bliver sandet hurtigt varmt om foråret. Det betyder gode betingelser for en stor mængde krybdyr, som elsker de varme sandede overflader uden ret meget vegetation.

B: 56.22967° L: 10.5842°

Trindehaven (Punkt F)

Nu er du nået hele vejen ned på havbunden igen. Dette sted er det sidste sted, der har været dyrket på Molslaboratoriets arealer. Det er der flere grunde til. Det er naturligvis lettere at dyrke et fladt areal frem for et bakket område. Desuden er det hernede, neden for bakken, at alt vand samler sig. Det betyder meget, når man skal dyrke en afgrøde i den sandede jord. Man har brug for al det vand, som man kan få fat i.

B: 56.22928° L: 10.59099°

Uberørt skov (Punkt G)

Mennesket kom til Danmark efter sidste istid. Der er meget, som tyder på, at de ankom til Mols på et tidligt tidspunkt, eftersom området ligger i en naturlig og afskærmet bugt. Træer groede hurtigt frem efter istiden – allerede omkring år 9300 f.kr. – og de blev ved med at sprede sig over de næste tusind år. I den tidlige lime tid, cirka 6800 år f.kr., var skoven så tæt, som du kan se her. Ufremkommelig, fyldt med vand og væltede træstammer. Det var ikke let bevæge sig gennem skoven. Derfor valgte menneskene oftest at slå sig ned langs kyststrækningerne. Ville man dyrke landet, skulle man først rydde et stykke skov. Kultiveringen af landet begyndte omkring 4000 f.kr. i den sene lime tid.

B: 56.22928° L: 10.59099°

Kortoversigt for ruten

Molslaboratoriet

Molslaboratoriet ligger i naturskønne omgivelser midt i Nationalpark Mols Bjerge. Ejendommen tilhører Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Molslaboratoriet tilbyder:
• Naturvejledning
• Feltbaseret undervisning
• Kursusfaciliteter og ophold
• Naturskønne omgivelser og ruter

Del din istidsoplevelse

En stor tak til…

Der skal lyde en stor tak til Molslaboratoriet og naturvejleder Marianne Graversen, der har udarbejdet istidsruten på Molslaboratoriets arealer til glæde for alle os andre.