Rensdyr
Rensdyr hører til hjortefamilien, og de lever i flokke på flere tusinde dyr. Både hunner og hanner sætter gevir, og så har de en sene, som afgiver en lille kliklyd, når senen glider over en knogle i foden. Det gør, at rensdyrene nemt kan holde sammen i f.eks. en snestorm. De kan høre hinanden.
De første mennesker i Danmark fulgte efter rensdyrene sydfra, da de var meget afhængige af renerne som jagtdyr.
Fakta

Latinsk navn: Rangifer tarandus
Højde: Skulderhøjde 0,9-1,4 m.
Vægt: 90-270 kg.
Føde: Lav, mos, græs og blade.
Levealder: 6-10 år i naturen og 15 år i fangenskab.
Udbredelse: Tundra på den nordlige halvkugle. Nordeuropa, Sibirien og Nordamerika.
Status: Ældste fund fra Danmark er ca. 32.000 gammelt. Rensdyret forsvandt i en periode fra Danmark, men genindvandrede for ca. 14.200 år siden. For ca. 9.000 år siden uddøde den i Danmark.