Mammutsteppen

Mammutsteppen var det klassiske istidslandskab. Det var et landskab uden skov. Træerne kunne ganske enkelt ikke klare kombinationen af kulde og tørke. Istidsklimaet var knastørt, fordi kold luft indeholder meget mindre fugt end varm luft. Enkelte træer stod spredt langs søer og vandløb, men ellers var det græsser og blomster, der dominerede. På Mammutsteppen fandtes et mylder af blomster, som man i dag kun finder oppe omkring Nordpolen, på bjergskråninger eller i de tørreste landskaber i Asien. Dengang levede de alle side om side.

Mammutsteppen strakte sig fra Vesteuropa hele vejen over Sibirien og videre til Nordamerika. 10.000 km lang, 2.000 km bred. Enorm. I store dele af istiden udgjorde Danmark sammen med England den nordvestligste del af Mammutsteppen. Vandstanden i verdenshavene var 100 meter lavere end i dag, så der var ingen Nordsø. Du kunne såmænd gå til England, hvis du ville. Undervejs ville du møde flokke af uldhårede mammutter, uldhårede næsehorn, irske kæmpehjorte, rensdyr, steppebisoner, saiga-antiloper, moskusokser og vildheste. Et rigt dyreliv.

Mammutsteppen havde et rigt dyreliv med mange planteædere. Det var således ikke kun klimaet, der opretholdt Mammutsteppen som et åbent, blomsterrigt landskab. Det gjorde dyrenes græsning, deres slid og ommøblering af næringsstoffer også, akkurat som i nutidens naturpleje i fx Mols Bjerge.

Megafaunaen

Mammutsteppens chefer, de uldhårede næsehorn og mammutter, var vigtige for planter og smådyr. Deres græsning, deres slid og de store gødningsbunker skabte nemlig en stor variation i plantedækket.