Europæisk sabelkat

Den europæiske sabelkat var på størrelse med en afrikansk løve. Dens ben var længere end løvens, og dens krop skrånede nedad fra skulderpartiet mod halen – noget lignende hyænens form.

Slægtsskab

Det er forkert at kalde en sabelkat for en ”sabeltiger”. Der findes faktisk ikke noget dyr, som hedder en sabeltiger. Sabelkatte har nemlig ikke noget at gøre med tigerne, da de hører til deres egen gruppe. Katte deles op i 3 grupper:

  1. Sabelkatte med bl.a. europæisk sabelkat og den berømte Smilodon fatalis, som havde 18 cm lange hjørnetænder.
  2. De store katte med bl.a. løve, tiger og leopard.
  3. De små katte med bl.a. serval og ozelot, men også vores tamkat.

Fakta

Latinsk navn: Homotherium latidens.

Længde: 2,30-2,50 m.

Højde: Ca. 1,10 m.

Vægt: 150–225 kg.

Føde: Kød. Den har bl.a. jaget uldhåret mammut og uldhåret næsehorn.

Udbredelse: Fundet i Tyskland, England, Portugal, Spanien og Frankrig.

Status: Uddød. Det hidtil yngste fund af europæisk sabelkat stammer fra Tyskland, og den er 300.000 år gammel. I år 2000 hev fiskere dog en sabelkat-underkæbe op fra Nordsøen, som kun var 28.000 år gammel. Dette antyder, at sabelkatten levede i Europa langt senere end først antaget. Ingen fund fra Danmark.